![Eksempel på parkering for alle, hvor der både er tænkt på cykler, almindelige biler, kassevogne og behov for ladestandere](https://www.designforalle.dk/wp-content/uploads/2023/08/FFA-parkering-rettet-20230615-1024x555.jpg)
Vejdirektoratet har udgivet en helt ny version af håndbogen om universelt design. Hent Færdselsarealer for Alle – Universelt Design og Tilgængelighed på vejregler.dk. Afsnittene om brugerbehov er blevet udbygget, og flere velkendte løsninger er blevet forenklede og tydeligere beskrevet.
Fordeling af information mellem de forskellige vejregler følger nu princippet om at de detaljerede beskrivelser nu kun står et enkelt sted. Der skal derfor slås op i flere håndbøger for at få alt med. Til gengæld står oplysningerne under de fagområder, hvor det er vigtigt, at de følges.