Simplificeret tegning af tilgængelige ruter på en togstation, og med visuel, taktil og hørbar vejvisning hele vejen ned på perronen og ind i toget.

Wayfinding: tog i EU

Digital information før togrejsen

Information via mobiltelefon eller web er for mange langt den vigtigste, når det gælder om at bestille billet, finde frem til den rette perron, togvogn og siddeplads. I EU skal information på offentlige organers hjemmesider og apps opfylde den internationalt udbredte standard WCAG 2.1 på niveau AA, og dette skal sikre, at så mange som muligt kan bruge disse sider og apps.

Vejvisning frem til toget

At finde vej på egen hånd i komplekse omgivelser som jernbanestationer kan være en udfordring, særligt når der er tidspres på. Lovgivningen i alle lande i EU omfatter derfor krav til hvordan passagerer skal ledes frem til fx bus, taxa, p-pladser, indgange, information, billetsalg, toiletter, trapper, elevatorer, perroner og tog, når der anskaffes nyt og bygges om. Altsammen via ruter som alle kan bruge. Nogle af emnerne med relation til wayfinding kan være:

  • Trinfrie adgangsveje med information hver gang, der skal ændres retning
  • Brug af skiltning med genkendelige symboler
  • Trykt, dynamisk og taktil information med begrænset kompleksitet
  • Følbare belægninger der guider og advarer
  • Hørbar information med veldefineret lydmæssig kvalitet
  • Brug af visuelle kontraster
  • Let læsbare skrifttyper.
  • Tog med ydre og indre design der gør det lettere orientere sig frem til døre, siddepladser og faciliteter
  • Dynamisk information i løbet af rejsen
Eksempler på transportformer og faciliteter på stationer, der skal være bundet sammen af tilgængelige ruter.
Eksempler på transportformer og faciliteter, der skal være bundet sammen af tilgængelige ruter på nye eller ombyggede stationer.

Ombord på forskellige måder

Det er dog ikke nok at gøre det lettere at finde frem til toget. For mange mennesker er der store udfordringer med at komme om bord ved egen hjælp, og her er der i EU valgt løsninger som fx togvogne med gulv i perronhøjde, udskydelige trin, lifte og ramper på perronen eller i toget, samt personel til at assistere. En ulempe ved det sidste kan være, at assistance som regel skal bestilles i forvejen og derved kan blive en hindring for spontane rejser, foruden øge ventetiden ved perronen for toget. Ved nyanskaffelser og ombygninger anskaffer operatørerne derfor ofte togvogne og perroner med lavt gulv, der passer til hinanden i højden, så passagererne lettere og hurtigere kan komme ombord ved egen hjælp.

Lovgivningen findes beskrevet – også i dansk udgave – i et dokument, der hedder TSI-PRM (EU) No 1300/2014, og måden man tester for overholdelse er fastlagt i en række EN-standarder. For stationer og faciliteter findes fx:

  • DS/EN 16584-1 om visuelle kontraster
  • DS/EN 16584-2 om information
  • DS/EN 16584-3 om optiske og friktionsmæssige karakteristika
  • DS/EN 16587 om hindringsfri adgangsveje i infrastruktur

Togoperatører, fabrikanter og en række brugerorganisationer har været med til at udvikle disse fælles dokumenter. For det rullende materiel gælder en række yderligere krav og teststandarder, og alle er de del af et stort kompleks af såkaldte tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI’er), som dels skal sikre rimelige konkurrencevilkår for togselskaberne, dels sikre lige muligheder for passagererne. Også for personer med funktionsnedsættelser, på tværs af Europa.